Sensommertogt 2024: Epilog

Syv ugers sommertogt i en Larsen 34

Reflektioner

Hvad sker der, hvis man drejer en udsigt 90 grader ..?

Kedsomhed?

Kommer man ikke til at kede sig, når man er alene ombord på en lille sejlbåd i det meste af otte uger? Jeg har på intet tidspunkt kedet mig. Generelt har jeg måske endda forberedt mig "for godt" i henhold til mulige aktiviteter, i fald jeg skulle komme til at kede mig. Jeg havde et (meget lille) udvalg af musik-instrumenter ombord, bøger, forslag til skills upgrades (f.eks. splejse tovværk), bådprojekter, et skriveprojekt, mm., men oftere tog jeg mig selv i at tænke "Nu kunne jeg faktisk godt lige lave noget, men njah, jeg kigger bare videre på de her bølger / træer / klipper ..."

Larsen 34 - som langturssejler

Den største - og måske eneste - anke ved en Larsen 34 som bolig i otte uger, er manglende ståhøjde. Det bliver enerverende i længden at bevæge sig krumrygget rundt. Dette forhold er naturligvis afhængig af den enkelte persons højde, for mig er det et problem, mens yndlingsgasten har fuld ståhøjde i hele båden. Jeg har tilbragt megen tid i åbningen til cockpittet, her kan jeg stå fuldt oprejst under sprayhood'en og alligevel kigge ud. Det er kun den relativ lange tidsperiode, der gør dette til en udfordring. På togter af "normal" længde, weekture og et par ugers sommerferie, har dette ikke været et problem og jeg var naturligvis klar over dette forhold da jeg købte båden i sin tid. Udover lidt øm lænd i nogle dage, har jeg dog ikke haft gener af den manglede ståhøjde.

Arne var klart blandt de mindste både jeg så på min tur. Trenden er længere (+40 fod) og bredere både - og især brede agterdæk, hvor der er plads til to rat. 

Larsen 34 - som solo-sejlerbåd

En af grundene til at jeg valgte netop en Larsen 34, er det dejligt lange cockpit. Her kan man sidde eller ligge godt på mange måder. Men sejler man alene, synes jeg der er lang vej fra rorspladsen til betjening af instrumentpaneler og skødespillene. Og det er sidste gang jeg har en båd med en løjgang placeret midt i cockpittet. En holdning begge mine skinneben bakker 100% op om.

Arne vejer 4.000 kg - eksklusiv gods og løsøre. Det er en størrelse der lige akkurat gør at man ene mand kan "håndtere" den i havn og ved andre manøvrer, hvor det kræves at man stemmer imod, skubber fra eller trækker med muskelkraft. Jeg kan hejse storsejlet næsten helt op uden at have det på spillet og selv skifte og håndtere forsejlene. Måske er en Larsen 34 den største, mindre båd hvor dette er muligt ..?

Havnestress

Havnestress findes simpelthen ikke, når man sejler off-season. Hverken i Danmark eller Sverige. I år har jeg oplevet een havn, uden ledige pladser efter kl 16 - og det var Christiansø i højsæsonen og i godt vejr. Dette gælder for en smal båd som en Larsen 34, hvis vi taler om bredere både (+3m) ville man havde oplevet udfordringer i Hammer Havn og Svaneke også. Men off-season: Man finder altid en plads, ingen grund til at være strategisk med, hvornår man skal ankomme. Anbefalet.

Garmin transducer

I foråret 2023 købte jeg nye instrumenter, herunder en 3-i-1 transducer. Under sommertogtet i 2023 holdt den op med at virke og blev skiftet på garantien af Garmin. Den nye blev monteret i foråret 2024, men ville kun vise enten dybde eller fart. Ikke begge dele. Den blev også skiftet et par uger før jeg skulle afsted i år. Tredje gang er åbenbart lykkens gang. Den har fungeret upåklageligt på hele togtet.

Drikkevand

I foråret 2024 tog jeg en rask beslutning: slut med flasker til medbragt drikkevand, jeg drikker af vandet i tanken. Vandtanken er sandsynligvis original og dermed 40 år gammel, men alle vandledninger og haner blev skiftet i foråret 2022. Til at begynde med gjorde jeg nogle forsøg i mindre skala, men da der ikke opstod komplikationer gik jeg all-in på vandtank-drikkevand. Det har gjort livet ombord meget nemmere. Ikke noget med at skulle hente vand i flasker og dunke og sikre at der er nok ombord. Bare drikke, drikke ...

Energiforsyning

Det er meget almindelig at se både med solpaneler og jeg forstår godt tiltrækningen ved at kunne være selvforsynende. Og har også selv tænkt over, om jeg har en use case for at kunne lave min egen strøm. Men efter fire døgn på Ängholmen uden adgang til landstrøm må jeg bare konstatere, at jeg ikke har brug for solpaneler. Mit forbrugsbatteri kunne levere strøm til kølekassen i hele perioden og endda også til en ekstra fuld opladning af en MacBook. Så længe tror jeg ikke jeg i fremtiden kommer til at være uden adgang til landstrøm. Bliver det tilfældet kan man jo (1) købe et større forbrugsbatteri eller (2) lade motoren køre en times tid og lade batteriet op.

Sverige som feriemål- anbefalet

1. Naturen - og i særdeleshed skærgårdene. De kan bare noget med natur i Sverige. Den skal opleves. Hvis man er til masser af mennesker og fest og festivitas, ja, så tag til Grækenland og lad mig tage til Sverige og nyde stilheden. Der er plads til så meget natur, der får lov til at passe sig selv. Tænk, at kunne være helt alene i verden på en øde ø ..? På de større øer og fastlandet vælter man sig også i natur, men her tilsat stier, så det er bare med at komme derudaf.
2. Fodgængerovergange. Alle svenske bilister holder tilbage, hvis man som fodgænger bare overvejer at træde ud på en fodgængerovergang. Luksus. Men lidt farligt at vænne sig til - da jeg kom tilbage til Rønne var jeg ved at blive kørt ned den første gang jeg ville krydse vejen.
3. Udvalget i supermarkedet. Hvorfor er udvalget af de enkelte varegrupper bare så meget større i Sverige end i Danmark? Eksempel 1: Jeg talte 23 (tre-og-tyve!) forskellige slags sennep i et supermarked af almindelig størrelse. Eksempel 2: 11 (elleve!) forskellige slags havregryn. Og det var kun havregryn. Der var også ruggryn, byggryn og blandings-gryn-produkter. Og lad mig slet ikke komme i gang med udvalget i smøreoste, ost generelt, eller fiskeæg på tube ...
4. Spise ude - priser. Generelt er det billigere at spise ude i Sverige, sammenlignet med Danmark. De fleste spisesteder har tillige specielle lunch tilbud, her kan man typisk spise fra en buffet med salat og tilbehør inkluderet for 100-120 SEK.
5. Spise ude - drikkevand. Postevand er gratis på cafeér og restauranter i Sverige. Som det burde være. Det vænner man sig hurtigt til og så gør det ondt at komme tilbage til Danmark og betale 30 kr. for et glas lunkent postevand.

Bonus-info: PostNord Sweden afholder hvert år en konkurrence, hvor den flotteste postkasse vinder hæder og ære og kommer på et frimærke. Vi har heldige at se dette års finalister udstillet her, lidt uden for Figeholm.