Stora Gundleholmen – Visby (55 sømil - 11:52)
Uge 32-2024
Planen var at sejle til Visby og den holdte stik for så vidt det gjaldt at komme ud af skærgården for motor, hvor der viste sig at være en tæt morgentåge. Ret ude af skærgården lettede tågen, men vinden løjede og det var svært at holde både højde og morale oppe. Det ville ikke være muligt at nå til Visby med 1-2 knobs hastighed. Jeg var blevet stillet 7-8 ms vind i udsigt, men hvor blev den af ..?
Morgentågen bliver skabt lige uden for skærgården og driver indlands.
Inden eventuelle alternative planer skulle udvikles, gav moraleofficeren kabysmesteren ordre til at servere ostemadder og stærk skibskaffe med kardemomme til skipper, der efterfølgende kunne invitere hele besætningen til skippermøde. Således med høj og stadig stigende moral, kunne skipper fremlægge følgende plan, som var blevet vedtaget i enstemighed, for resten af døgnet:
- Vi tager en time for motor og ser hvad der sker med vinden kl.11.
- Hvis vi får vind og kan holde højden til Visby, ja så tager vi til Visby, ellers
- Finder vi en sydligere havn på Gotland vi kan ramme med den aktuelle vind.
- Hvis der ingen vind kommer overhovedet, laver vi en ny plan kl. 12.
Planerne kompliceredes af, at jeg kl. 8:30 havde mistet både land af syne og mobildækningen. Der var således ingen opdaterede vind- og vejrudsigter at få.
Hovedspring tilladt!
Men da vi stoppede motoren kl. 11, som aftalt, kom vinden! Vi kunne lige akkurat holde højden til Visby, men i løbet af den næste time blev vinden ved med at tage til i styrke, med store krængninger ombord til følge. Jeg har et godt rebe-system på Arne, hvor jeg kan rebe storsejlet uden at skulle på dæk. I stedet for at skulle op til bommen og sætte ringen omkring krogen, har jeg monteret en line i ringen, som er ført til cockpittet. Ligeledes er agterligets rebeline ført til cockpittet. Det var derfor ingen sag at rebe ind på storsejlet kl. 13 – og som det ses nedenfor havde det nærmest ingen betydning for farten. Men krængningerne aftog betydeligt.
Her kan det ses at rebningen i storsejlet ingen reel betydning havde for hastigheden. Det havde dog en betydelig effekt på komforten og moralen ombord.
To reb i storsejlet. Lazyjack-linerne hjælper til med at holde overskudssejlet på plads.
Kl. 14 fik jeg (Got)land i sigte og kunne anløbe Visby havn kl. 17.
Underliget af genuaen blev saltet godt igennem.
Lige efter indsejlingen til havnen blev jeg modtaget af en hamnvärd i gummibåd, som ville høre hvilken del af havnen jeg ville ligge i. Jeg havde på forhånd bestemt for at ligge så roligt som muligt i den gamle havn. Han sejlede derefter i forvejen, anviste en plads og hjalp med fortøjningerne.
Selve indtjekning sker via en app – dockspot.com. Her kan man også på forhånd reservere en plads, hvilket nu ikke var nødvendigt, hvor jeg lå. Den høje service og det moderne, digitaliserede system til indtjekning til trods, skulle jeg personligt møde op på havnekontoret, hvor de i hånden skrev min bookingkode på et gult klistermærke, der skulle sættes på båden.
Overliggerdag i Visby
Visby på Gotland er et af Sveriges største turistmål – og det kan mærkes. Men det er også med god grund. Den over tre km lange ringmur, som løber rundt om den gamle bydel er visse steder virkelig godt bevaret. Indenfor muren er der et mylder af snørklede stræder og gyder, gamle, skæve huse, små torve og da det hele er kuperet går man op og ned. Men der er også de sædvanlige glaspusterier, outlet-shops og gavebutikker med krimskrams som uvægerligt dukker op, når turisterne kommer. Og turister, ja, dem var der ekstra mange af i de to dage jeg tilbragte i Visby.
Jeg var ikke den eneste metal-fan i Visby 🤘 Båden er naturligvis en Maxi.
Om morgenen var ankommet to store cruise-ships, der lukkede deres ladning af passagerer ud på gader og stræder og om eftermiddagen blev jeg uforvarende fanget i en modstrøms vraltende masse af tusinde amerikanske turister på vej tilbage til deres skibe.
Når en by har denne slags skilte, ved man at der er turister i farvandet …
Hvert år er der en uges middelalderfestival i Visby og skæbnen ville at jeg var plumpet lige ned midt i al herligheden. Til at begynde med troede jeg at det var et par medarbejdere fra turistforeningen der var autentisk påklædt, men efter kort tid kunne jeg bekræfte
påstanden fra arrangørerne om, at der er flere til middelalderfestival end der er ”normale” turister. Cruise-passagerer inkluderet.
En lurendrejer på spil ..?
En del af dress-coden til middelalderfestival er, at have noget – bare et eller andet! – hængende i sit læderbælte. Det kan være en trækop, en ske, en læder-pung, eller et drikkehorn. Jo flere ting og sager man har i sit bælte, des bedre.
Tippet hermed givet videre.
Det var et mylder og virvar af pludderbukser, kjortler, snabelsko, læderbælter med tinkrus, ungmøer, lutspillende skjalde, skønjomfruer, pager, kutteklædte munke, lurendrejere, troubadourer med vandrestave, rullekufferter, smartphones og Birkenstock-sandaler.
Der er mange af disse buegange i Visby
Men undgår man de mest populære områder, kan man faktisk godt finde lidt fred og ro – også indenfor ringmuren.
Trods de mange turister og festivalgæster, kan man godt finde lidt fredelige stræder.
Træhuse og brosten dominerer gadebilledet indenfor ringmuren.
Overliggerdagen blev også udnyttet til at få provianteret.
Visby - Stora Karlsö (25 sømil – 6:33)
Efter at have bunket diesel i både tank og i dunke, smøg jeg mig ud af Visby Havn kl. 5:20 og nåede lige at komme ud, inden to cruise-ships meldte deres ankomst over radioen. The show must åbenbart go on på de befærdede stræder i Visby, men i dag bliver det uden mig.
Gotlands skrænter syd for Visby
Kursen blev sat sydpå og den første del af turen foregik kystnært, hvor Gotlands skrænter tårnede sig op.
Farmor Marmor-bjerget knejser sig 50m op på Karlsö
Jeg ville til Stora Karlsö, som ligger lige ved siden af Lille Karlsö SV for Gotland. Øerne kan ses på lang afstand i klart vejr, for de er omkring 50m høje, begge med lodrette skrænter.
Klart vand og kun een båd i gästhamnen.
Der er kun en såkaldt havn – Nordrehamn, som i virkeligheden bare en bro – på Stora Karlsö og der er grundt vandt ud for havnen. Her er ingen fancy bøjer til at lede vej over grunden, men to båker viser vejen på kurs 212, hvilket er lige så godt.
Der er et maksimum på 65 overnattende gæster på øen og de der lejer telte eller boliger har naturligvis førsteret. Derfor er det reglementeret for skibe der anløber, at lave et opkald til havnefogeden for at lave aftale om check-in og forhøre om det er muligt at overnatte. Olle var ude at guide en gåtur, så det tog et par timer inden vi kunne få formaliteterne bragt i orden, men jeg slap igennem nåleøjet, da vi i alt var 17 gæster på øen denne dag.
Havnekontoret med kiosk og restaurant
Udsigten fra toppen af Marmor-bjerget ud over Østersøen
På toppen af Marmor-bjerget ligger fyrmesterboligen, der også lejes ud til turister.
Stora Karlsö – Ängholmen (69 sømil – 15:19)
Efter således at have set de fleste seværdigheder på Stora Karlsö, var det tid at vende tilbage til skærgården. Med knap 70 sømil foran mig, stævnede vi ud kl. 4:15.
Solen overvejer at stå op over Stora Karlsö.
Vinden skulle blive let og fra SØ, så jeg kunne nemt få brug for alle de lyse timer i døgnet.
Så går det tilbage mod skærgården, med både preventer i bommen og stage på genuaen.
Sejladsen blev plat læns det meste af dagen, men med aflange og store søer fra SV, som fik båden til at rulle på en ubehagelig måde. Heldigvis varede det ikke mere end 12-14 timer.
Jeg ankom til endnu en skærgårds-ø, denne gang Ängholmen i Gryts Skærgård.
Ängholmen, hvor Arne ligger i en lille vig.
Elg eller bjørn eller ...?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar