Ängholmen - Oxelösund (29 sømil - 7:08)
Uge 33-2024
Min RCR var ovre og det var tid til at sige farvel til Ängholmen. En fiskehejre sendte mig et sidste gulligt hovent blik, inden jeg drejede om hjørnet og forsvandt ind i labyrinten af skær, holme og øer. Min plan var at forsætte yderligere nordpå og finde en by af tilpas størrelse til at jeg kunne få provianteret og vasket tøj. Valget faldt på Oxelösund, lidt under 30 sømil længere oppe.
"Klude op, motor stop" kunne jeg notere i logbogen efter et par timers sejlads for motor. I perioder gik det meget langsomt, under 2 knob, men vejret var flot og når man sejler uden for højsæsonen er der ikke samme havnestress, med at nå at ankomme i tide og finde en ledig plads. Desuden havde jeg allerede aftalt med mig selv at blive i to dage, så jeg kunne få ordet nogle praktiske ting.
Udover at der er god plads i gæstehavnene, er vi færre til at skulle dele resourcer, såsom vaskemaskiner og badefaciliteter. Jeg fik vasket og tørret og havde alle maskinerne for mig selv, hvilken luksus. Næsten som at være derhjemme, bortset fra de 50 svenske kroner jeg måtte af med i havnecafeen.
På havnen i Oxelösund blev der lodset kul fra Australien døgnet rundt i de to dage jeg lå der. Der blev også udskibet en masse stål. På trods af larmen (dag og nat) var det hyggeligt at stå i cockpittet og se på denne aktivitet med store maskiner og kraner der arbejder.
Solopgangen kan også være flot i en industrihavn.
Oxelösund - Hävringe Ø (10 sømil - 2:17)
Ikke et fyrtårn men en båke, som blev bygget i 1749 af en handelsman i Oxelösund, som ville gøre det lettere for fragtskibe at komme til og fra byen.
Øen har lidt af en miniput-Christiansø-vibe, med små huse lidt tilfældigt placeret og folk som måske fisker lidt og ellers ved man ikke helt hvad de laver herovre. Der er kun en markeret sti man kan gå ad, resten af området har man ikke adgang til, der holder fuglene til. Der er ikke vand på øen og dem der har feriehus herovre, må selv fragte drikkevand over i deres egne både.
Udsigten udover den lille havn
De samlede havnefaciliteter. Medbring selv toiletpapir …
Også på Hävringe har svenskerne en forkærlighed for rødmalede træhuse.
Mand over bord!
Da jeg ankom torsdag morgen kl 8:45 var der kun en anden båd i havnen, men de fortalte mig at de ville afsejle om en times tid. Jeg bredte mig derfor på en langskibs-plads og afventede deres afgang. Det var blæst op og de var begge lidt usikre på rækkefølgen med fortøjningerne da de skulle afsted. Motoren fungerede heller ikke og det i kombination med en stresset skipper, der udstak forvirrende ordrer til en uerfaren gast førte til at gasten simpelthen faldt i vandet! Heldigvis kun en meter fra en stige, men den stakkels mand fik et chok og han havde overordenligt svært ved at kravle op ved egen kraft. Jeg hjalp naturligvis så godt jeg kunne, men +110kg svensker i chok og vådt tøj vejer godt til ... Tilbage på båden lavede de et par æresrunder i havnen inden de fandt hullet og smuttede ud på nye eventyr, gasten stadig i drivvådt tøj.
Bonus-info: DR-julekalenderen Jullerup Færgeby blev filmet i havnen på Hävringe. Under optagelserne blev havnen tørlagt, således at dukkeførerne kunne gå tørskoet rundt på settet.
Natten til fredag var vinden og bølgerne fra SV og stod direkte ind i havnehullet og ramte Arne sidelæns. Heldigvis var der tre store jordbær-fendere på broen til at holde fra, men det blev alligevel en urolig omgang. Flere gange hørte jeg noget der lød som en hegnspæl der knækkede og jeg var oppe for at kontrollere mine klamper med lygten. Dette gentog sig en del gange og giver ikke den tungeste søvn. Til sidst blev jeg siddende oppe på dækket for at se, hvad det var. Det var en fortøjning som var ved at blive slidt over, tråd for tråd. Hver gang en tynd tråd sprang, blev lyden forstærket gennem Arnes skrog og lød meget højt lige over skippers køje. En ny fortøjning kom på og nattesøvnen blev reddet.
En færdig fortøjning i dagslys. Læren af denne episode er, at passe på med at lade fortøjninger og andet tovværk løbe over en ru kant.
Hävringe - Ringsö (10 sømil - 2:45)
Skærgården og den vilde natur kaldte igen og jeg havde udset mig Ringsö, som med sine mange vige skulle kunne give læ for vinden under næsten alle vindretninger.
Der er nogen der bider i træerne på Ringsö …
Sejladsen blev en plat lænser, jeg havde kun storsejlet oppe (og ude), måske kunne jeg havde vredet en halv knob ekstra ud af Arne ved at sætte genua og stage den ud, men vi skulle hverken langt eller havde travlt.
Her lå jeg den første nat, en virkelig god plads med læ for vinden. Men klipperne var stejle og skoven ufremkommelig, så det var ikke rigtig muligt at se noget af øen …
… derfor rykkede jeg lørdag morgen et par hundrede meter mod øst og fik en plads med bedre adgangsforhold.
Vel inde i vigens sikkerhed var jeg for fokuseret på, hvilken plads jeg gerne ville ligge ved, og glemte lidt hvor jeg var. Resultatet var en lille grundstødning på et undersøisk skær, som var udemærket markeret på både kort og plotter. Selvom jeg kun sejlede tre knob er det alligevel en voldsom oplevelse når båden med et står stille. Jeg faldt forover indover løjgangen, inden jeg forstod hvad der var sket. Det første jeg gjorde derefter var at kontrollere kølbolte og sumpen for indtrængende vand. I skrivende stund, 36 timer efter episoden er der stadig ingen vand, så jeg slap med skrækken (og et par blå mærker på begge skinneben).
Nede i dette træ sad en hund med øjne så store som tekopper …
Lørdag kunne jeg spadsere en tur frem og tilbage på den ene sti der er på øen og som i hver ende stopper ved en gård, hvor der ser ud til at være opmaganiseret redskaber til naturpleje. Der er også mange dådyr på øen og en flok køer så jeg også.
Der drives lidt naturpleje på Ringsö og de få gårde der er på øen forfalder. På en yderst charmerende måde dog.
Krybekælderen ..?
Uden for stien er øen nærmest ufremkommelig. Skoven har ligget hen i mange år og der er væltede træer på kryds og tværs. Kysten er enten sumpet med sivbevoksning eller stejle klipper, så en tur rundt i strandkanten er ikke mulig. Men at sidde på en varm klippe i solen og se ned på sin båd, det kan man og det har sin helt egen værdi.
Ringsö - Arkösund (31 sømil - 7:18)
Da jeg kom ud af skærgården kunne jeg konstatere at vinden var stik imod, til gengæld var der masser af den, så jeg forberedte mig til en dag med nogle lange kryds. Det er der jo sådan set ikke noget galt med for en gangs skyld, men denne dag var bølgerne modbydeligt høje og lange. Flere gange fik jeg en skræk i livet når jeg opdagede et skær midt ude på det ellers dybe vand.
Ret højt oppe på listen over ting man ikke har lyst til at blive overrasket af på havet.
Et ukomfortabelt syn i høj sø og på kryds.
Søndag aften kunne jeg anløbe Arkösund Hamn til et kort pitstop inden turen mandag morgen gik videre.
Så er det officielt: Jeg sejler off-season!
Arkösund - Västervik (55 sømil - 10:35)
Hvis gårsdagens sejlads og vejr var lidt streng, kunne sejladsen i dag ikke være bedre. Frisk vind foran for tværs, med 10-20 grader at give af, vind fra vest (dvs fralandsvind = minimal sø) og på samme halse hele dagen. Dertil høj sol. Man skulle næsten tro, at nogen har fødselsdag i dag 🇩🇰
Sådan skal det være.
Da jeg for nogle uger siden sejlede nordpå foregik det fortrinsvis indenskærs. I dag havde jeg valgt at gå lidt SØ først for at "komme fri" af skærgården og alle dens skær og så ellers bare fræse dernedad.
Storklappen Fyr markerer indsejlingen til Västervik skærgården.
Västervik. Så svensk at det næsten svier i øjnene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar