Sensommertogt - uge 6: Øhop fra Figeholm til Kalmar

Figeholm - Ekö (4,5 sømil - 1:05)

Uge 35-2024

Efter et kort ophold i civilisationen i Figeholm, var vi klar til flere eventyr i den øde skærgård og valget faldt på Ekö, en times sejllads sydpå. Ekö ligger i Gryts Skärgård og lever fint op til sit navn. Blandet med de allestedsnærværende fyrre- og birketræer og enebærbuske, er her mange egetræer (ek) og de får lov til at stå uforstyrret og vokse og forfalde i fred.

Arne ved Ekö.

Vi havde nærstuderet vejrudsigten og udset os en plads, der ville give læ for de kommende to døgns svage vind fra SV-SØ. Det vil sige, vi havde udset os tre pladser, så vi havde en Plan A, B og C, i tilfælde af at der skulle ligge andre både, ankeret ikke ville bide i bunden eller anden årsag. Men som sædvanlig på dette togt var Plan A tilstrækkelig. Vi måtte dog flytte ankeret et par gange inden der var ordentligt bid, men så holdt det os også på plads i de to døgn vi lå ved øen.

En god liggeplads ved en skærgårdsø har en god vanddybde tæt ved land og ingen store sten eller skær til siden. Det gør at man kan svaje lidt uden at støde på grund. Hvis øen tillige har en stejl profil, således at man kan lægge stævnen tæt på land og meget gerne ind over klippen, ja, så er det helt perfekt.

Her ses hvordan Arnes stævn er næsten helt parallel med klippens hældning. Dette giver perfekte adgangsforhold, idet man kan træde direkte ned på klippen fra stævnen. Klippens hældning fortsætter iøvrigt under vandet og der var i dette tilfælde to meter vand under kølen på Arne. Dette - sammenholdt med et anker der bider - giver god nattesøvn for ankervagten.

De mange smukke egetræer til trods, er det den vidunderlige duft af fyrrenåle, harpiks og enebær der dominerer når man bevæger sig rundt i landskabet.

Landskabet på Ekö veksler mellem nærmest ufremkommelig skov ...

... og ørkenagtige klippeområder, hvor mosset knaser sprødt under vandreskoene.

Kan man nogensinde blive træt at denne slags udsigter fra egen båd en årle morgen ..?

Når man som os har en større og øde ø helt for sig selv i to døgn, indbyder det naturligt til gå- og vandreture. Manglen på stier kan dog gøre navigationen på land udfordrende og kompasset måtte et par gange findes frem for at kunne give turguiden en pejling tilbage til Arne. 

Der skulle efter sigende være rigeligt med plads til at et menneske kunne stå oprejst inde i dette uhyggelige hule egetræ, men det lykkedes ikke fotografen at finde en frivillig turdeltager, der ville stå model til et forsøg. 

Ekö - Furö (4,5 sømil - 1:15)

Furö ligger ude i Østersøen, lidt for sig selv, fem sømil fra Oskarshamn, hvorfra en turbåd i sæsonen tager ud til øen. Bortset fra en enkelt beboer er øen ubeboet, men lodsernes tidligere beboelseshuse står stadig og benyttes nu som ferieboliger.

Der er ikke megen furore på Furö og som det er den opmærksomme læser bekendt, er det ikke første gang at Arne er eneste båd på en gästbrygga.

Selvom pladsforholdene er begrænsede, er det alligevel lykkedes at få plads til både en herre- og dameafdeling på øens das.

Indtil 31. juli er der meget begrænset adgang til øens ubeboede områder, da fuglene yngler og skal have fred. Vi kunne dog trække off-season-kortet og gå (næsten) hele øen rundt i strandkanten.

Landskabet på Furö er markant anderledes end de omkringliggende skærgårdsøer. Det højeste punkt på øen er kun 5m og klipperne er fortrinsvis af sandsten, hvilket giver et lysere udtryk. Rester fra øens produktion af stenblokke dominerede også visse steder, med store bunker af sten. Der findes 20-30 små huse på øen, hvoraf en del var lukket af for sæsonen. Men vi kunne observere menneskelig aktivitet, dog uden helt at møde nogle af beboerne og vi havde en mærkelig fornemmelse af, at blive beluret fra et af de mange mørke vinduer.

Den lille jernbane på Furö, som blev anvendt til at fragte blokke fra stenbruddet til havnen, findes stadig.

Drivende dis og tågebanker blandet med huller i skydækket til solen gav en sælsom stemning i bugten, hvor vi lå.

Som min sidste gerning inden vi tørnede ind for natten, pakkede jeg ankeret sammen i ankerbrønden i stævnen. Det har trofast siddet forventningsfuldt på hækken de sidste fem uger, men nu er vi ude af skårgården og vi kommer ikke til at anløbe øer mere på dette togt. 

Furö - Påskallavik (9 sømil - 1:45)

Som en blød overgang til Kalmars storbyliv, hvor yndlingsgasten har billet tilbage til Fyn mandag eftermiddag, valgte vi en overnatning i Påskallavik som belejligt lå næsten lige på vejen. Det blev til et par timer for motor, for der var ingen vind. Til gengæld var der diset, med hul til solen oppefra og det gav det specielle fænomen, at vi ikke havde sigte fremad, men alligevel blå himmel over os.

Glat vand, dis og ingen horisont på Østersøen på vej til Påskallavik.

Dagens lektion i Arnes Knobskole var ”dobbelt flagknob”, som jo benyttes til at sætte to stykker tovværk sammen i forlængelse, typisk fortøjninger. Efter endt undervisningen skal alle elever fremlægge for skipper. Her ses yndlingsgasten med den afsluttende praktiske prøve, som blev vurderet til fem ud af fem bramsejl.

Et typisk øjebliksbillede af navigatørens arbejdsstation, som vi nærmer os havn, i dette tilfælde Påskallavik. Kortplotter, oversigts-søkort, havneguide og kikkert er inden for rækkevidde. Den øverste kant af den netop tømte kaffekop ses i tovværks-posen.

I Påskallavik kunne vi checke ind i gæstehavnen med personlig betjening af havnefogeden, hvilket jo efterhånden er et særsyn - og især så sent på sæsonen. Men hyggeligt er det da og vi fik tillige en håndskrevet billet at hænge på Arne. Havnecaféen bød på en platte med "Lux Räkor Smörgås" til sen frokost og det gav energi til en gåtur omkring kirken med efterfølgende proviantering i den lokale Coop. 

En af verdens sværeste "tunge-brækkere" stammer netop fra denne by:
"Erik Paaske påtænker at holde påske, cirka i Påskallavik Kyrka"

Påskallavik Gästgiveri var desværre stängt for denne sæson ...

... men tilbage på Arne kunne kabysmesteren diske op med Hötdöx a la Påskallavik.

Ud for Påskallavik står en høj træfigur “Röde Gubben” på et skær og skuler ildevarslende ind mod bådene i gæstehavnen.

Påskallavik - Kalmar (36 sømil - 6:45)

Vejrudsigten lovede 4-6ms vind fra vest mellem kl 6 og 12, hvorefter den skulle løje. Derfor blev besætningen purret kl 5, så vi kunne komme afsted og udnytte de optimale konditioner; god vind fra den rigtige retning, stort set ingen bølger og høj sol.

Monsterås Bruk, som er Sveriges største producent af papir og bioethanol, ligger lidt syd for Påskallavik og vi passerede tæt forbi.

Vel ude af havnen og forbi de sidste skær kunne vi trække sejlene op, slukke motoren og læne os tilbage og nyde en dags tid for sejl i solskin ned gennem Kalmarsund. Arne kunne mærke at vi så forsigtigt har kurs hjemover og strakte ben så vi kunne holde ca. 6 knob det meste af vejen, uden at trimme sejlene særligt omhyggeligt.

Velkommen til Kalmar!

Gæstehavnen i Kalmar ligger midt i centrum af byen og hedder Ölandsbryggen, for her lagde færgen til Öland til før broen blev indviet i 1972. Fra havnen er der under 200m til både Kalmar Slot og centrum af byen, med dens hyggelige gågader indenfor borgmuren og mængder af restauranter og barer. Vi fandt en mindre koreansk kafé og kunne gøre os forståelige nok til at bestille to anretninger til aftensmad. 

Lørdag aften løb et biltræf "Armen i karmen" af stablen i Kalmar centrum med optog af mere end 100 veteran- og amerikanerbiler. 

Søndag var overliggerdag og vi benyttede lejligheden til at opføre os som de turister vi jo nok egentlig er i virkeligheden og aflagde Kalmar Slot et besøg.

Kalmar Slot, hvor Kalmarunionen som bekendt blev underskrevet i 1397 under ledelse af Dronning Margrethe I. Et besøg værd, også i solskin.

Modellandskab af Christian d. 4's belejring af Kalmar i maj 1611.

Kalmar Slot indeholder udstillinger med dragter, redskaber, værelser, information om slottet og dets rolle, og et væld af modeller fra forskellige tidsperioder. Slottet markedsfører sig selv som "Kalmars mest umoderne attraktion" og udstillingerne er da også af den u-interaktive slags, hvor man kan gå rundt med hænderne på ryggen og læse de forskellige plancher i eget tempo, uden at skulle trykke på knapper for at få en videoinstallation aktiveret. Der er vel indhold nok til en halv dags underholdning, som man så passende kan afslutte i slottets rustikke frokostscafé, hvad vi da også gjorde. 

I Kalmar gæstehavn lå vi ret nedenfor Linnéuniversitetet og mandag morgen kunne vi nyde morgenkaffen til synet af alle de nye studerende, der prøvede at finde den rette indgang samtidig med at de forsøgte at opretholde en vis form for coolness. 

Mandag eftermiddag sluttede togtet for yndlingsgasten, som skulle med toget tilbage til virkeligheden. Jeg er i skrivende stund alene tilbage på Arne og er ved at gøre klar til de sidste etaper hjemover, hvilket bliver med skipper som solo-sejler, kun i selskab sammen med kabysmesteren, navigatøren, moraleofficeren, svabergasten, radiooperatøren og maskinmesteren.

Yndlingsgasten påmønstrede Øresundståget til Köbenhamn.